Parkeringspladser i Frederiksholms Kanal reddet på målstregen
Parkering er velfærd – det er ekstremt frusterende at køre forgæves rundt og lede efter en ledig parkeringsplads. I Middelalderbyen er der mangel på parkeringspladser til beboere.
Parkeringspladserne på vestsiden af Frederiksholms Kanal er allerede nedlagt for længe siden – og på sidste møde i kommunens teknik- og miljøudvalg var de 77 parkeringspladser på østsiden af Frederiksholms Kanal også i fare. Der skulle laves byrumsforsøg.
På østsiden ligger Christiansborg og flere ministerier, så der er ikke umiddelbart nærliggende med udeservering eller andre rekreative aktiviteter ligesom på vestsiden.
Heldigvis lykkedes det ved fælles hjælp at redde og bevare de 77 parkeringspladser i Frederiksholms Kanal, så der fortsat er pladser til rådighed for beboere i Middelalderbyen.
København skal fungere i hverdagen – ikke mindst for beboere